”Tænk” skal være forbrugernes årvågne vagthund

Forbrugerrådets blad ”Tænk” udkom for første gang i marts 1964. På trods af prisen på 2,85, der var højere end prisen på andre månedsblade, blev førsteoplaget på 50.000 hurtigt udsolgt. Og ligeledes et ekstraoplag på 25.000. Bladet slog en aggressiv og flabet tone an og gik i gang med at lære folk at tænke som forbrugere med ret til at vide, hvad de købte. På det tidspunkt var der ikke noget, der hed varedeklarationer. En undersøgelse af f. eks. pakkerugbrød viste, at det tit var muggent, næsten inden man var kommet hjem med det. En anden undersøgelse viste, at der ingen sammenhæng var imellem pris og kvalitet, hvad angik orangeader.

2(7)Magten som forbruger

Poul Henningsen, PH, der fortrinsvis var kendt indenfor revykunst, dansk design og kulturkamp blev på det tidspunkt opsøgt af to kvinder. Det var tidligere handelsminister Lis Groes og Forbrugerrådets kontorchef Helle Munch-Petersen. De forelagde ham ideen om et forbrugerblad, der kunne tage kampen op med massefabrikerede, underlødige varer og uærlig, vildledende markedsføring. Det var en idé, han var så begejstret for, at han arbejdede som redaktør for bladet uden at få honorar i starten. Han ville gerne være med til at fortælle danske husmødre, hvilken magt de kunne få, hvis de organiserede sig. Forskellige brancher troede, de kunne byde folk hvad som helst, men med fokus på den magt, der lå i at stå for indkøb for 35 milliarder kroner årligt, fik bladet skabt en ny bevidsthed blandt sine læsere. Redaktionen angreb f. eks. de dobbeltbundede krukker, kosmetikbranchen brugte, der skulle få det til at se ud som om, der var mere indhold i, end der var, og firmaet ”Tupperware”, der kun solgte deres varer ved private demonstrationer og derved fik skabt en idé om, at deres plasticvarer var langt mere værd end andre, selvom det ikke var tilfældet. Der blev også orienteret om forekomsten af bakterier i supermarkedernes salater, manglende varedeklarationer og overpriser.

PoulHenningsen1
Poul Henningsen

Advokater, ikke dommere

Redaktionskomiteen, der bestod af bl. a. Forbrugerrådets forkvinde Viola Nørløv og universitetslektor Mette Koefoed Bjørnsen fortalte, at de på ingen måde ville gøre sig til dommere over læsernes forbrugsvaner men til gengæld gerne ville være deres advokat.

Der var ingen annoncer i bladet, da det selvfølgelig ville gøre tingene noget mere besværlige i forhold til bladets indhold. Det gjorde, at bladet kunne stå frit over for de firmaer og forretninger, der blev indbragt for Forbrugerrådets klagenævn. F. eks. blev producenterne af nogle jakker, der mistede både facon og holdbarhed efter en tur i vaskemaskinen, draget til ansvar for det. Den slags relevante klager var tidligere blevet affærdiget med påstande om, at kunden sikkert ”havde behandlet tingene forkert”.

violanorlovB
Viola Nørløv

 

I januar 1967 døde Poul Henningsen i redaktørstolen foran skrivemaskinen. Forbrugeroplysningen, som han havde været med til at starte, fortsatte dog ufortrødent med en ny generation af redaktører som Leif Blædel, Sten Hegeler og Inge Hammerich. Og stadigvæk med pioneren Helle Munch-Petersen i redaktionen.

 

 

Bladet lever stadig i bedste velgående. Noget der kan få en til at tænke over, om det måske i virkeligheden altid vil være nødvendigt. Og hvorfor, hvis det er tilfældet.

163fors

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *