Lad os snakke om dem der var “de unge” i 1990’erne.

Når vi på Tidens Samling får de mindre skoleklasser på besøg, er forundringen stor over manglen på skærme i de ældre stuer. Når de ser en stue fra 1930’erne eller ældre er det ikke sjældent der kommer et udbrud: ”Jamen hvor var deres fjernsyn??”

Selvom vi efterhånden skal et stykke tilbage i Danmarkshistorien for at mindes en tid før fjernsyn, kan man godt mærke at den nyere generation er blevet forvandt med skærme. Men hvad med de unge mennesker i dag? Lad os prøve at tage et smut til 90’erne!

Fest og farver

Tidens Samling har åbnet en ny stue – nu kan du også få lov at opleve 1990’ernes og dennes tossede tiltag med skærme, hip hop, sport succes i Danmark og en fascination for udlandets ungdomskultur.

Og det er blandt andet sidstnævnte der havde stor indflydelse på de unge danskere.

I 1992 blev den amerikanske ungdomsserie ’Beverly Hills 90210’ vist for første gang på TV2. Den kørte om aftenen, og blev af stor betydning for de unge danskere der kunne fantasere, lade sig chokere og fordybe sig i det amerikanske ”High-School”-liv med fester, penge og flotte drenge og piger.

Selvom 90’ernes unge danskere påstod de vidste hvad der skete på skærmen ikke reflekterede den amerikanske virkelighed, stoppede det ikke deres klisteren-til-skærmen. For eksempel blev torsdag aften til en festaften hvor de unge mødtes inden ’Beverly Hills’ med drinks og kammerateri, hvorefter aftenen blev til nat i byen.

De danske unge blev farvet af samtiden og i marts 1996 er det ikke mindre end 93 % af alle 15-18 årige piger i Danmark der følger med i de unge amerikaneres liv.

Karen Klitgaard Povlsen udgav i 1999 Beverly Hills 90210 – soaps, ironi og danske unge om ’Beverly Hills’ og dennes effekt på de unge danskere. I 2006 udtalte Klitgaard Povlsen imidlertid at ’Beverly Hills’ blev en måde hvorpå de unge danskere kunne engagere sig i et globaliseringsprojekt for Amerikas ”High School”-tendenser med alt hvad det indebar.

Klitgaard Povlsen observerer og reflekterer i sin bog fra 1999 at de unge danskere har en ironisk distance til ’Beverly Hills’-verdenen, om ikke andet en verbal ironi. For selvom de unge helst vil forbindes med en ironisk forståelse af ’Beverly’ bliver de stadigt hængene med skærmen, og stadigt optaget og forelsket i de anderledes og spændende liv der farer i hurtige billeder. Afslutningsvis skriver Klitgaard Povlsen faktisk og selve ironien bliver en del af livsstilen hos de unge, hvilket jo nok forklarer en del af historien.