Det spændende ved et kulturhistorisk museum, der tager sit afsæt i danskernes egen dagligdag gennem det sidste århundrede er, at man kan tage en gåtur gennem historien og (gen-)opleve alt hvad der var moderne og interessant ved hvert årti. Musik, kultur og mode har ændret sig, og har været genfødt flere gange, og 1990’erne har vist sig med sine helt egne kvaliteter og særlige tiltag.

Træd indenfor

Med en 1990’er-stue som det nyeste skud på stammen kan danskerne tage et kig indenfor hos en familie hvor der står ”Absolute Music” og Thomas Helmig på CD-hylden og ”Pusher” og ”Pokémon” blandt VHS’erne. Båndene er selvfølgelig skiftet ud med det nye, og smarte, CD’rom – som kan høres på for eksempel et Bang og Olufsen-anlæg. Men udover de gode, gamle, solide ”rockere” som Thomas Helmig viser 1990’erne tegn på gejst, leg og nytænkning, både på rockfronten men også andre kulturer og mod-kulturer blomstrer op.

Dancepop og guitar-rock

Ikonisk gjorde danskerne sit indspark i 1990’erne med hitmagere som AQUA og Dizzy Mizz Lizzy.

Kvartetten der dannede sig som Joyspeed, men senere smadrede rammerne som AQUA blev verdenskendte med hittet ”Barbie Girl” og CD’en Aquarium endte med at sælge i over 20 millioner eksemplarer. I 2006 beskrev René Dif genren som tyggegummipop der skulle være sjov og skille sig ud fra de klassiske kærlighedssange der blev opført akustisk på guitar. AQUA blev derfor kendt for musik i dansetempo og farvestrålende musikvideoer.

I 1993 og ’94 var det imidlertid noget lidt andet der gjorde sig gældende i dansk musik. Tre gæve gutter vandt i 1993 DM i rockmusik og udgav deres første album i 1994. Med melodiøs, guitardreven rock satte Dizzy Mizz Lizzy sig selv på danmarkskortet og udskilte sig markant fra tidligere danske rockmusikere som D-A-D og Thomas Helming.

Fest, farver og en lille smutter

Dem der ikke lige var til AQUA, Dizzy Mizz Lizzy eller Sort Sol i 1990’erne havde dog heldigvis andre alternativer. 1990’erne så en frembrusning af technomusik og ’raves’. Techno kom fra England og blev kendt for dens ensformige lyd der var godt at danse til – og så blev det lavet på computer. Raves blev sammenlignet med diverse diskoteker, men udskilte sig ved ikke at handle om sex og ’at score’, men i stedet om høj techno som man kunne feste og have det sjovt til. Der var derfor få spekulationer på rave dansegulvet, man skulle bare give slip og danse løs som man havde lyst.

Der var dog en lille ”ups’er” da raves pludselig blev sat i bås med ecstasy, og senere andre hårde stoffer. I medierne blev technolyttere og rave-gængere sat i bås med hårde stoffer – hvilket var ved at ødelægge miljøet. Flere og flere gik ind i debatten mod stoffer, blandt andet Roskilde Festival og andre technofestarrangører.

90’er mode i musik

Lag-på-lag, individualisme, minimalisme og sort mode. 1990’erne så en del tendenser indenfor hvad der var smart at gå i for de unge danskere. Også den nye grunge-stil gjorde sin entré i ’90’erne. Stilen var afslappet men karakteristisk og involverede typisk en kombination af genbrugstøj og dyrere mærker i én stor pærevælling. Grunge blev set som en modreaktion til en ensretning indenfor mode, men samtidigt blev det også et udtryk for, at genbrugstøj sagtens kunne bruges og at det billige tøj kunne gøres smart. Grungestilen tog sine egentlige første skridt i 1980’erne, men i starten af ’90’erne tog den for alvor fart. Gruppen hed Nirvana, CD’en hed Nevermind, forsangeren hed Kurt Cobain. Efter hans død i 1994 ebbede grungen stille og roligt ud.