Fuld tilfredshed eller mønterne er spildt

Han mistede sine forældre som 9-årig. Så blev han adopteret af et par tanter, der fik ham i lære på et bådebyggeri. Det sluttede dog brat, da hans mester en dag gav ham øretæver. En ubehagelig oplevelse der fik ham til at tage sin harmonika og drage ud på landevejene for at optræde.

Alkzar var en kendt varieté i 1935. Her dukkede han senere op. Første gang som tryllekunstner. Christian Jørgen Nielsen, hans rigtige navn, var dengang 20 år. Det vakte dog størst opmærksomhed, da han som assistent til den syngende danserinde Miss Florens skulle samle hendes slør op. For det gjorde han på forskellige og fantasifulde måder. Når hun ”graciøst” havde smidt det, kunne han blandt andet finde på at tage det op med kost og møggreb.

Senere drog han rundt i landet med Cirkus Arena og Cirkus Royal som sprechstallmeister og tryllekunstner under navnet Tribini. I starten af 40’erne kom så ”professor”-titlen til. Bakkekongen Frode Jensen fandt på at udnævne Tribini til den afdøde markedsgøgler og rekommandør* ”Professor” Labris efterfølger.

”Mine herskaber, grevskaber, klædeskaber, ægteskaber, julemænd, rullemænd, nullermænd, sprællemænd, vandmænd, pølsemænd og gentlemen! Her hos professoren betaler ingen entré. Kun et par kroner til hjælp til rengøringen. Følg strømmen til kasse to. Giffen, gaffen, guffen – mønterne ned i skuffen!”, lød velkomstsalutten.

Hver halve time lagde hans kone, Miss Illona, krop til glansnummeret ”den oversavede dame”, som professoren præsenterede med ordene: ”Desværre er min oversavede dame lige blevet skilt. Hun bor nu i Roskilde og Rungsted!” Efter nogle sæsoner spurgte en journalist, om det ikke var på tide at udskifte det nummer, hvortil han fik svaret: ”Det er med oversavede damer som med gamle vittigheder. Det er ikke nummeret eller vittighederne, der bliver for gamle. Det er publikum, der må fornys!”

AR-702219989.jpg&MaxW=620&MaxH=413&Q=100&IsoModifiedDate=201502171118    Professor Tribini med datteren Aase.

Da ”professoren” fyldte 50, havde han fået tilnavnet den sidste gøgler, hvilket ærgrede ham, fordi det skyldtes, at han ikke kunne finde en arvtager til jobbet. ”Hvorfor skal det være sådan? Jeg leder med lys og lygte efter en arvtager, men der er ingen, der både kan og vil gøgle! Er det mon, fordi folk skammer sig over gøglet?” var hans bemærkning og tilføjede poetisk: ”Fra grin til gråd er vejen bred. Fra gøgl til kunst er tit kun et fjed”.

Han sagde også: ”I virkeligheden er jeg et dybt alvorligt menneske”.

Tribini-Statue-daylight  I 2008 blev han hædret med en buste på Bakken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *