Et måltid mad ’på hatten’

Dagen er kommet, den sidste eksamen skal overstås før titlen som student kan erhverves og studenterhuen sættes som kronen på værket. Huen er blevet symbolet og beviset på den nyligt gennemførte studenter (- el. lignende) eksamen. Men sådan har det som med så mange andre ting ikke altid været. Huen er i dag blevet et afgangssymbol mere end et symbol på den stand, studenterne i tidernes morgen tilhørte.

Oprindeligt bar de studerende huen hele rusåret igennem foruden ved særlige lejligheder. Huen var et tegn på at bæreren var en fattig student, og somme tider kunne man få et gratis måltid mad ’på hatten’.

foto 1
Studenter fra 1949 siger farvel til deres bøger

Inspiration fra de nordiske naboer

Selve traditionen med at bære denne særlige hovedbeklædning, stammer formentlig fra de nordiske studentermøder i midten af 1800-tallet. Før den tid gik de danske studenter normalt med en almindelig borgerlig kasket, som ved særlige lejligheder blev ombyttet med en grå eller sort høj hat.

Ved det første fællesskandinaviske studentermøde i København i 1845, mødte de svenske studenter op med ens hvide huer med sort fløjlsrand samt kokarde i nationalfarverne gul og blå, mens nordmændene bar en sort kvasthue med skygge og kokarde i rødt, hvidt og blåt.

Flere danske studerende forsøgte at ’opfinde’ den danske studenterhue, men først ved de senere studentermøder, som fandt sted i Kristiania i 1851 og 5 år senere i Uppsala, fik de danske studenter en hovedbeklædning, som skulle udvikle sig til den studenterhue, vi kender i dag.

Huens udseende og betydning

Der er i litteraturen delte meninger om den første egentlige studenterhues udseende, men ved studentermødet i 1862 bar de danske studenter hvide eller sorte klædeshuer med kokarde og emblem med kors. Omkring 1870 blev den sorte hue enerådende, og var i begyndelsen meget poset, men fra midten af 1880’erne havde den sorte hue den form, vi kender i dag. Da de studerende brugte huen hele året, dukkede den hvide hue på et tidspunkt op som en discountmodel til sommerbrug. Omkring århundredeskiftet var det den hvide hue, der havde fået overtaget.

foto 4
Glade studenter fra 1967

Den sorte hue bruges dog stadig, men mange er i tvivl om, hvad den sorte studenterhue betyder og står for. Der er ingen faste regler og man er fritstillet til at købe en sort hue, dog er de uskrevne regler, at den sorte hue bruges af dem, der har haft 5 højniveaufag. Tidligere var den sorte hue et vidnesbyrd om den klassisk sproglige student, der havde haft græsk og latin på højniveau.

Fra 1877 blev det muligt for kvinderne at tage en studentereksamen. De har højst sandsynligt ikke båret huer til at begynde med, men fra omkring 1900 og frem til ca. 1930 har de båret sorte eller hvide kvasthuer, derefter har kvinder og mænd båret de samme huer.

Kokarde og knapper

Foran på studenterhuen sidder kokarden, et emblem med et symbol. Kokarden er på alle huer rød med en hvid kant, og på langt de fleste med et metalkors i midten. Korset er et forsølvet dannebrogskors, det samme som anvendes i ordenen Ridder af Dannebrog. Den rød/hvide kokarde symboliserer de danske farver. Det er en orden studenterne lige fra begyndelsen fik lov til at bære.hue

Hvis man ikke bryder sig om at gå med et kors på huen, kan man få det skiftet ud med en mere neutralt dekoreret knap. Herudover ses mange lokale varianter: Den enkelte skoles mærke kan fås som knap på huens side, og farven på korset ses også i flere forskellige farver.

I 1970’erne var det ikke kun den almene gymnasiale student der skulle have hue på, fra denne periode og frem har de andre gymnasiale uddannelser haft deres egen farve og dermed har der været andre båndfarver end det bordeauxfarvet bånd. Ligesom erhvervsuddannelserne i de senere år har fået deres egne huer.

Traditioner forbundet med huen

Der er mange traditioner forbundet med studenterhuen, som kan være forskellige fra region til region og også mellem de forskellige gymnasier. Her kan du læse nogle af mest kendte traditioner:

  • foto 2
    To studenter fra 1949 skriver i hinandens huer

    Det bringer uheld at bærer sin hue før man har bestået sin sidste eksamen

  • Sidste eksamenskarakter skrives i guldet af studenterhuens puld
  • Største og mindste hue-størrelser giver en omgang til klassen
  • Alle klassekammerater skriver en hilsen inde i huen.
  • Klassekammeraterne skal bide i skyggen, der bringer held.
  • For hver solopgang, der ses, må der klippes en trekant i svedremmen.
  • Har man været vågen i 24 timer i træk må huen vendes 180°.
  • Drikkes en kasse øl (30 genstande) på 24 timer, må der klippes en firkant i svedremmen.
  • Bades der nøgen, må der klippes en bølge i svedremmen.
  • Hvis man har sex med huen på, må der klippes et lyn i svedremmen.
  • Kaster man op som følge af alkoholindtagelse klippes der et hak i skyggen.
  • Kommer man til udpumpning fjernes hele skyggen.
  • Har man overskud til derefter at score sygeplejersken/lægen, der har foretaget udpumpningen, fjernes hageremmen.
  • Den der skriver sit navn i guldlogoet i huen er dit livs udkårende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *